|
Velkommen til mit nyhedsbrev med temaet: At forstå sig selv som en bestemt type.
Om at stå ved sig selv
– uden at låse sig fast på altid at være på en bestemt måde
I denne måned fylder min bog ”Introvert eller særligt sensitiv ” 2 år. I den anledning bringer jeg et uddrag af bogen her nedenfor.
Måske har du oplevet, at andre har foreslået dig at øve dig i at blive lidt hurtigere i replikken, mere spontan eller selskabelig – eller på anden måde har ladet dig vide, at det ville være bedre, hvis du opførte dig mere ekstrovert, end det føles naturligt for dig.
I så fald har du nok også oplevet, at genkendelsens glæde var stor, da du hørte om din type og måske langsomt begyndte at finde mod til at stå ved dig selv og finde fred i at være, som du er, og opdage, at andre har det som dig.
Det kan være som at finde fodfæste midt i forvirring og stress. Som at finde et hvilested, hvor du har lov til at være, som du er, og kan beskytte dig mod andres pres og velmenende råd om, at du skal forandre dig.
Paradoksalt nok giver denne ro os ofte overskud til alligevel at få lyst til at undersøge, om vi kan komme nogle af vores udfordringer til livs.
Når andre holder op med at udfordre os, får vi nogle gange lyst til at udfordre os selv – som Maria i følgende eksempel:
I mange år har min familie og min partner forsøgt at overbevise mig om, at jeg skulle gøre noget for lære at tænke mere positivt om mig selv. Men det gav ikke mening for mig, og jeg var irriteret og oplevede, de ville lave mig om. Da jeg fandt ud af, jeg var introvert, faldt rigtig mange brikker på plads. Jeg bad mine nærmeste om at læse om introversion – og de kunne også godt se det og kom til at forstå mig bedre. Og mine negative tanker om mig selv tog af.
Efter et par år at have hvilet i den nye erkendelse: ”Jeg er ok, som jeg er, og behøver ikke forandre mig”, fik jeg lyst til at undersøge, om noget kunne ændres. Jeg havde fået lyst til i højere grad at komme til at føle mig som en del af flokken på min arbejdsplads. En dag var jeg så motiveret, at jeg gik ind i det med liv og sjæl og prøvede flere ting samtidig både alternativ behandling og psykoterapi. Jeg kan derfor ikke sige, hvad det var, der hjalp, men i dag nyder jeg i højere grad samværet med mine kolleger.
Maria 38 år
Ingen har lyst til at forandre eller udvikle sig, fordi andre synes, det kunne være en god idé. Det er nemlig hårdt arbejde og kan også være angstfyldt, for hvem er det så lige, man er?
Hvis noget skal ændres eller udvikles, skal man selv være yderst motiveret og have overskud. At genkende sig selv i en personlighedstype kan netop give dette overskud.
Du kan med fordel veksle mellem perioder, hvor du hviler i at acceptere dig selv og din situation, som den er og andre perioder, hvor du arbejder på at udvikle dig.
Roen i at kende sin type skal helst ikke blive en evig hvile eller en form for stilstand. Enhver ny alder eller livssituation har sine muligheder og udfordringer og kræver, at du forholder dig til dig selv og måske lærer at håndtere det, du slås med, på nye måder.
Hvis du hver gang, du støder ind i en begrænsning, tænker: ”Min begrænsning skyldes, at jeg er introvert eller særligt sensitiv, så den må jeg lære at leve med,” risikerer du at gå glip af de vækstmuligheder, livet byder på.
Der er ikke noget, der er helt statisk. Vi udvikler os gennem livet. De problemer, der ikke kunne løses i én livsalder, kan måske bevæge sig i den næste.
|
