|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
Nedenfor kan du læse et uddrag fra min nye bog, en artikel om bogen i Berlingske, en opfordring til at dele din historie samt et uddrag fra min bog: "Introvert eller særligt sensitiv", som snart har et års fødselsdag.
Min nye bog "Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip" udkommer om præcis en uge, nemlig 11. september. Hvis du bestiller nu, har du den på udgivelsesdagen. Jeg har tidligere tilbudt direkte salg af signerede eksemplarer fra forlaget. Det gør jeg ikke denne gang, men henviser til diverse netboghandlere fx Saxo.com, som allerede har bogen til rabatpris. Du kan også få din lokale boghandler til at bestille den hjem. Nedenfor kan du læse et uddrag af bogen:
Find mod til at tage en relationsudfordring op
Selv om relationer, der er blevet disharmoniske, nager indeni, kan der være lang vej til en beslutning om at gøre noget ved det. Måske mangler du de rette redskaber. Eller måske spænder du ben for dig selv med uhensigtsmæssige tanker, som forhindrer, du går i gang med opgaven. Muligvis bruger du en af nedenstående undskyldninger.
Undskyldninger og modsvar 1. Hvis den anden var interesseret, ville hun selv tage kontakt. 2. Personen er nok vred på mig. 3. Jeg skulle have gjort det for længe siden. Nu er det for sent. 4. Det er svagt at være den, der kommer krybende. 5. Hvis jeg kontakter vedkommende og får et nej, vil jeg fortryde mit initiativ og ærgre mig. 6. Personen har sagt, vedkommende ikke ønsker kontakt med mig. 7. Det ville være mest rimeligt, hvis den anden tog initiativ. 8. Hvis personen ikke vil have kontakt med mig, kan det også være lige meget. Hun betyder ikke så meget for mig.
Måske genkender du en eller flere af forklaringerne eller måske bruger du nogle helt andre. Nedenfor har jeg lavet modsvar til ovenstående undskyldninger.
Modsvar til 1. Hvis den anden var interesseret, ville hun selv tage kontakt Der kan være mange andre grunde til, at hun ikke har taget initiativ Måske er vedkommende bange for, at du er vred. Måske har hun misforstået noget. Måske er du kommet til at såre personen uden selv at være klar over det. Måske venter vedkommende på, du tager et initiativ. Der kan være god grund til at undersøge, hvorfor du intet hører fra den anden.
Modsvar til 2. Personen er nok vred på mig Det er vedkommende muligvis. Sandsynligvis er du også vred på hende Et møde kan måske bløde vreden op, i bedste fald kan I få rettet eventuelle misforståelser, og det kan blive en lettelse for jer begge.
Modsvar til 3. Jeg skulle have gjort det for længe siden. Nu er det for sent Der er ingen forældelsesfrist Så længe tanker og følelser i forhold til den anden fylder indeni dig, er der grund til at arbejde med relationen og eventuelt tage kontakt.
Modsvar til 4. Det er svagt at være den, der kommer krybende Det er stærkt at være initiativrig og handlekraftig Og det er modigt at vise sine bløde sider og konstruktivt at for- søge at reparere noget, der er gået itu – eller i det mindste tage initiativ til en ordentlig afslutning. Det er tegn på indre styrke, når man kan overvinde sin stolthed og række hånden frem.
Læs mere i min nye bog, som kan bestilles fx her: Saxo.com,
|
|
|
|
 |
|
 |
Vil du give din historie?
Jeg håber, mange aviser og blade vil tage min bogs emne op. Det tegner foreløbig godt. Berlingske har allerede bragt en artikel og magasinet Psykologi har lavet en, som bliver bragt i et af de kommende numre. Måske har du erfaringer med en brudt eller beskadiget relation, som andre kan have glæde af? Hvad gjorde du fx for at hele relationen eller for at holde det ud? Skriv til info@ilsesand.dk hvis du vil fortælle en journalist, hvordan du klarede dig igennem et relationsbrud eller måske bare en relation, der blev kølig. Fortæl helt kort om dig selv og din relation. Det er også vigtigt for mig at vide hvor i landet, du bor. Vedlæg kontaktoplysninger, som jeg må videregive til interesserede journalister. Du binder dig ikke til noget. Hvis du alligevel ikke har lyst, når journalisten ringer, kan du stadig nå at sige nej. Desværre er journalister sjældent interesserede i anonyme cases. Tværtimod vil de sandsynligvis gerne sende en fotograf. Jeg er klar over, at der skal mod til at stille op som case.
|
|
|
|
 |
|
 |
Artikel om min nye bog i Berlingske
"Den dominerende mor, broderen, der fik mest, da arven skulle fordeles, eller søsteren, der bare altid har været dygtigere - og ved det.
Der er mange grunde til, at vi bryder forbindelsen til vores familie. Uanset årsagen er det aldrig for sent at rette op på bruddet. Det er budskabet i bogen ‘Savner du èn?’, som præst, psykoterapeut og forfatter Ilse Sand netop har skrevet.
»Ofte udsætter vi forsoningen, fordi det ikke er rart at komme med hatten i hånden. Man siger til sig selv, at forholdet ikke betyder så meget. Men et brud, der ikke er afsluttet, kan sætte sig som en forøget usikkerhed. Fordi de erfaringer, man har uddraget af bruddet, måske ikke er gode at leve med. Blokerer bruddet for nye relationer, skal du få det afsluttet.«
Følg linket og læs hele artiklen: https://www.bt.dk/samfund/ny-bog-healer-brudte-relationer-pak-stoltheden-ned-og-tag-det-foerste-skridt
Min bog: Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening, fylder snart 1 år.
Her kommer et uddrag:
Under opladning eller i energi-spare-modus – ikke doven
Meget energiske mennesker anser os nogle gange for dovne, når vi indimellem bevæger os langsomt omkring eller foretager os meget lidt. Men vi er nok bare i energi-spare-modus eller slet og ret under opladning.
Bryder sig ikke om at slås – ikke nødvendigvis aggressionshæmmet
Nogle sensitive eller introverte har fået at vide, det ville være godt for dem at blive bedre til at komme ud med deres vrede. Men vores tilbageholdenhed med at gå ind i konflikter skyldes sjældent, at vi ikke kan mærke vores vrede, og ej heller, at vi ikke kan finde ud af at udtrykke den. Vi foretrækker bare dialog og forhandling – og vælger nogle gange at være meget fleksible, fordi vi ikke orker konflikterne og hellere vil bruge vores energi på noget andet.
Uddrag fra bogen ”Introvert eller særligt sensitiv”
|
|
|
|
 |
|
 |
Hvis du gik glip af sidste nyhedsbrev med temaet: Læs lidt af min nye bog - vil du give din historie? + Nyt om lydbø, kan du læse det her
|
|
|
|
 |
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne endnu engang gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive via min hjemmeside. Der er flere og flere, der bruger det, og jeg håber, at de alle finder én eller flere sensitive eller introverte venner.
Ilse Sands bøger Jeg har skrevet seks bøger, som er udkommet på mange sprog. Nedenfor kan du se titlerne på dansk. Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.
1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle, 2. Find nye veje i følelsernes labyrint, 3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse, 4. Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat, 5. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening, 6. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip.
|
|
|
|
 |
|
 |
Alle 6 bøger kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: Saxo.com
Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her
Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte.
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|