At indgå i en kærlighedsrelation kan ud over glæde og forøget livskvalitet også medføre sorg på to måder. Den ene er sorgen over alle fravalgene. Når vi vælger at knytte os til en bestemt partner, fravælger vi mange andre mulige. Der er ikke nogen, der har alt det, vi ønsker os, så når vi vælger en bestemt, må vi sige farvel til at få det af en partner, som den udvalgte ikke har. Det er den ene sorg. Den anden sorg ligger forude, for en kærlighedsrelation er en endnu ikke indtruffet sorg. Vi mister dem vi elsker – om ikke før, så når en af os dør.

Hvis man er meget bange for tab og sorg, kan man have en ubevidst modstand mod at lade andre mennesker få betydning for én.

Er man er god til at sørge, er tanken om at miste igen ikke nær så skræmmende. Hvis man ved med sig selv, at man kan gennemleve en sorg og finde ud på den anden side med fornyet livsmod og nye indsigter, er man ikke i samme grad bange.

At kunne sørge og give tid til det er uhyre vigtigt, men ikke noget, der levnes meget plads til i vores tid. Jeg hører ind imellem klienter fortælle, at de ikke har været nede i gear ret længe, før de har fået tilbudt antidepressiv medicin og følt sig presset til hurtigt at komme op i tempo og klare strabadserne på arbejdsmarkedet. Det er uheldigt, fordi evnen til at kunne elske og evnen til at kunne sørge hænger uløseligt sammen.

Ulla, som havde flere forhold bag sig og var på vej ind i et nyt, var fuldt klar over risikoen for, at også det nye forhold kun ville blive af kortere varighed. Men det holdt hende ikke tilbage. Som hun sagde: »Jeg har prøvet at miste før og ved, at det ikke er farligt. Jeg græder i nogle dage og finder nogen at tale med det om, og så er det et spørgsmål om tid, før jeg er klar til at tage en ny chance.«

Hvis man er bange for tab og sorg, er kærlighedsrelationer en yderst risikabel affære.

Har manoplevet tab tidligere i livet, som man har forsøgt at undgå at mærke og derfor ikke har fået ordentligt bearbejdet, kan man tale om, at man bærer på en undgået sorg. Hvis man gør det, vil frygten for nye tab være forhøjet.

Som psykoterapeut oplever jeg, at der er overraskende mange mennesker, der har en stor eller lille undgået sorg med i bagagen. Det kan være en ungdomskæreste eller en sorg fra barndommen som f.eks. en elsket bedsteforælder eller en anden kær person, som døde, da de var for små til at forstå, hvad »aldrig mere« betyder. I mange tilfælde fik de heller ikke hjælp til det, fordi man for blot få årtier tilbage »skånede« børn for viden om døden ved ikke at tale med dem om den og typisk ej heller tage dem med til begravelse.

Mange mennesker »glemmer« en sådan vigtig person ...

Læs videre på min blog her: https://ilsesand.dk/blog/kaerlighed-og-sorg/
Hvor der også er mulighed for at efterlade en kommentar.