|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
Jeg vil huske 2017 som det år, hvor det, jeg troede, var umuligt, skete: Jeg udkom på kinesisk.
Min første bog "Elsk dig selv" er nu ude på 19 sprog og på vej ud på 3 til. Det kan lyde som ren lykke. Det er jo sådan, vi forfattere markedsfører os selv og vores bøger: Skriver om alle successerne. Der har også været sorger for mig i 2017, men de fleste er af mere privat karakter.
Da jeg havde udgivet "Værktøj til hjælpsomme sjæle" i 2014, var jeg usikker på, om jeg ville skrive flere bøger. For et år siden vidste jeg ikke, at jeg ville udgive en bog i 2017 - så det er også en af årets positive overraskelser. Jeg fik idéen i februar, og i september var "Introvert eller særligt sensitiv" på gaden.
En af fordelene ved at være selvudgiver er, at man selv kan styre hele processen, og tingene kan gå stærkt, hvis det er det, man ønkser. En af ulemperne ved at være selvudgiver er, at ens bøger let bliver overset af den danske presse. Der er heller ikke mange danske medier, der har nævnt min nye bog. Men det er ok, for den er allerede solgt til England, Taiwan, S. Korea og Holland.
Allerede nu ved jeg, at der bliver en ny dansk bogudgivelse i 2018. I næste nyhedsbrev vil jeg sandsynligvis afsløre emnet og bede om jeres hjælp.
|
|
|
|
 |
Da jeg første gang i 2015 kontaktede den danske ambassade i Kina for at bede om hjælp til at finde et egnet forlag, skrev de til slut i deres svar: "Held og lykke med den kinesiske drøm".
Det var præcis sådan, jeg også selv havde det. Det var en drøm, som jeg ikke spåede mange chancer. Det var først, da forskuddet på bogen gik ind på min konto, at jeg helt forstod, at en kinesisk udgivelse var blevet virkelighed.
|
|
|
|
 |
Sådan siger du nej - i tre situationer, du nok kender
Nogle gange bliver man nødt til at melde fra til familiefesten, sige nej til at gøre veninden en tjeneste eller afvise et jobtilbud. Alle tre er situationer, som vi kender, og på et tidspunkt har stået overfor. Og det er ikke altid lige behageligt at skulle sige nej. Men det kan være nødvendigt. Vi har talt med psykoterapeut og forfatter Ilse Sand om, hvad du helt konkret skal sige, når der er en situation, du gerne vil undgå.
Men først: hvorfor har vi det så svært med at melde fra og sige nej? Det er der, ifølge Ilse Sand, flere grunde til. Overordnet set handler det om, at vi frygter at ødelægge vores relation til den person, vi skal til at afvise.
- Vi er bange for, at den anden bliver vred, og i værste fald slår hånden af os, så vi står tilbage som ’den skyldige’. Det er ikke en rar følelse, og den kan genere vores selvbillede, som i en given situation fx kunne være ’at være en god veninde’.
Tre klassiske situationer
Når det kommer til at sige nej, er det altid vigtigt at vurdere, hvad der er vigtigst for én i situationen. Er det målet (at du gerne vil slippe) eller relationen til personen, som du afviser. Det en balance, som man skal opveje, forklarer Ilse Sand. Du kan med rette stille spørgsmålet: Hvor vigtig er den ene fremfor den anden?
- Det er en god idé at tænke over, hvordan man selv ville reagere, hvis man var den, der fik afvisningen. Virker argumentet fair, og har man forståelse for personen? Der er også stor forskel på, hvordan vi har det med aftaler. Nogle mennesker er meget punktlige, og finder det ligefrem respektløst, hvis dem, de har en aftale med ikke møder op eller kommer for sent. Og så er der andre, som har en mere nonchalant holdning, og ikke har noget problem med, at aftalerne er lidt løsere i det.
Ilse Sand giver dig her tre forskellige formuleringer, du kan bruge til at slippe ud af tre genkendelige situationer.
1. Når du skal sige nej til et socialt arrangement
Du har for længe siden sagt ja til en familiekomsammen, men nu hvor dagen nærmer sig, er der enten kommet andre planer i vejen eller ...
Læs hele artiklen på Femina.dk
|
|
|
|
 |
Kronologisk oversigt over offentligt tilgængelige foredrag i Danmark
24/01: Særligt sensitiv – introvert eller ekstrovert, foredrag, Rebild, V. Himmerland
Læs mere om foredragene nedenfor
Særligt sensitiv – introvert eller ekstrovert, foredrag, Rebild
C. G. Jung beskrev i 1921 det introverte karaktertræk. Elaine Aron troede i begyndelsen at særligt sensitiv og introvert var det samme – indtil hun opdagede, at 30 % af de særligt sensitive er socialt udadvendte.
Hvad var det Jung havde set?
Hvad er ligheder og forskelle mellem introversion og særlig sensitivitet? Hvor meget betyder henholdsvis arv og miljø? Hvad kan man arbejde med og hvad må man acceptere som sit vilkår?
Rebild Bibliotekerne onsdag den 24. januar 2017 kl. 19.00 Arrangør: Rebild Bibliotekerne Nærmere oplysninger følger senere.
|
|
|
|
 |
Hvis du gik glip af sidste nyhedsbrev med temaet: Skyld og dårlig samvittighed - hvad kan du gøre?, kan du læse det her
|
|
|
|
 |
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne endnu engang gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive via min hjemmeside. Der er flere og flere, der bruger det, og jeg håber, at de alle finder én eller flere sensitive eller introverte venner.
Ilse Sands bøger Jeg har skrevet fem bøger, som er udkommet på mange sprog. Nedenfor kan du se titlerne på dansk. Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.
1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle, 2. Find nye veje i følelsernes labyrint, 3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse, 4. Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat, 5. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening.
|
|
|
|
 |
|
 |
Alle 5 bøger kan desuden bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: Saxo.com
Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her
Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|