Er dine skyldfølelser nogle gange ude af proportioner?
Mange særligt sensitive og introverte føler sig forkerte, fordi de ikke lever op til tidens ideal. Det kan hjælpe at sætte sig ind i sin type og hente støtte hos andre, der ligner én selv.
Hvis du fortsat føler dig forkert, så du i nogle situationer, måske ligefrem føler dig som et ”under-menneske” kan det være fordi, der engang var nogen, der behandlede dig sådan.
Overvej om du kan have været udsat for psykisk vold fx grove uretfærdige beskyldninger, bagtalelse, mobning eller ignorering. I så fald kan der have dannet sig en skyld-byld, som du går rundt med indeni. En sådan kan opløses, men det kræver, at du tør gå helt tæt på den.
Opløsning af skyld – undersøgelse af episode(r) med psykisk vold
Skriv om den, mal den eller brug stoleteknik, hvor du fortæller om den til en kær person, som du forestiller dig på den anden stol eller måske ligefrem taler til den, der udsatte dig for psykisk vold (metoden er beskrevet i ”Værktøj til hjælpsomme sjæle”).
Du behøver også, at få et andet menneskes opmærksomhed på den og gerne flere end én. Jo mere du får talt om det og udtrykt dine følelser, jo mindre magt får de overdrevne skyldfølelser over dig.
Er det tid til at sige farvel? Sådan afslutter dine relationer på en god måde Tit er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker os, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget. Dem, vi bliver uvenner med, ikke vil se. Dem, der dør fra os og dem, der bare forsvinder ud af vores liv. Lær hvordan du tager ordentlig afsked med dem, der har betydet noget for dig. Læs hele artiklen, som Femina netop har genudsendt her
|