03/03: Særligt sensitiv – om at hjælpe andre og tage vare på sig selv, foredrag, Nørager; Himmerland
14/03: Lær psykoterapeutiske værktøjer – 10 lørdage fordelt på et år, Århus – FÅ LEDIGE PLADSER
21/03: Særligt sensitiv, foredrag, Stockholm, Sverige
21/04: Kærlighed og selvbeskyttelse, foredrag, Silkeborg; Midtjylland
25/04: Særligt sensitiv – om at hjælpe andre og tage vare på sig selv, foredrag, Bergen, Norge
19/05: Særligt sensitiv – find dine strategier, foredrag, Lynge; Sjælland
17/06: Særligt sensitiv, foredrag, Nuuk, Grønland
21/10: Særligt sensitiv – om at hjælpe andre og tage vare på sig selv, foredrag, Solrød; Sjælland
Særligt sensitiv – find dine strategier, foredrag, Stokholm, Lynge og NuukDa det kun er ca. hver femte, der er særligt sensitiv, er mennesker med dette karaktertræk de fleste steder i mindretal. Sensitive kender derfor til at være i sammenhænge, som en, der er mere tilbageholdende, en der er anderledes og en, der ofte føler sig forkert.
I foredraget rettes opmærksomheden mod menneskelige strategier. Særligt sensitive mennesker har typisk ofte fået at vide, at de bare skal tage sig lidt sammen, komme ud af busken og se at blive lidt hærdede.
Ilse Sand vil i foredraget fortælle om, hvorfor denne strategi ikke virker, men tværtimod kan gøre mange ting værre. Særligt sensitive har nemlig brug for at vise hensyn til deres ekstra følsomme nervesystem.
Det betyder ikke, at de ikke kan arbejde med sig selv og flytte nogle grænser. Det kræver bare helt andre strategier end dem, der virker for mere robuste personlighedstyper.
Hvor en strategi som: "Vi tager tingene som de kommer og bekymrer os ikke forud" fungerer godt for mere robuste personlighedstyper, er der andre strategier, der er mere hensigtsmæssige for særligt sensitive mennesker.
For pårørende til særligt sensitive er der typisk ting, der falder mere på plads, når de har hørt om dette karaktertræk. Så forstår de bedre, hvorfor deres eksempelvis mand eller kone ind imellem er mere forsigtig og sart end de fleste andre.
Stockholm 21. martsArrangør: Den svenske forening for særligt sensitive.
Læs mere her
Foredrag Lynge 19. maj kl. 19.00
Nuuk 17. juni
Arrangør: Nuuk Bibliotek
Nærmere oplysninger følger senere
Særligt sensitiv
- om at hjælpe andre og tage vare på sig selv, foredrag, Nørager, Bergen og SolrødSærligt sensitive mennesker har et særligt fintmærkende nervesystem, som bevirker, at de forholder sig anderledes i deres relationer end de fleste andre. Særligt sensitive mærker andres sindsstemninger tydeligere og har det svært blandt mennesker, som er stressede, vrede eller ude af balance. Der er to måder, de forsøger at løse problemet på. De trækker sig, eller de forsøger at hjælpe.
Jeg har set, hvor meget af sig selv, de investerer i at hjælpe, hvor tungt det bliver, når hjælpen ikke virker, og hvordan begejstringen og glæden blomstrer, når de lykkes i at gøre en positiv forskel for andre eller for sig selv.
Når mange særligt sensitive mennesker bruger meget energi på at være der for andre, er det ikke kun fordi de selv har brug for harmoni omkring sig. Det er også, fordi de har talent for at lytte og hjælpe og derfor virker tiltrækkende på mennesker, der har det svært. Der er typisk en eller flere, der nyder at læsse deres bekymringer af til så god en lytter, som en særligt sensitiv person er.
Jeg vil i dette foredrag præsentere nogle redskaber, som kan bruges i egen selvudviklings øjemed og til at gøre fortrolige samtaler mere frugtbare.
Redskaberne skal ikke ses som en opfordring til særligt sensitive til at bruge endnu mere energi på at hjælpe andre. De skal ses som en vej til at optimere den hjælp, de allerede giver, og som de ikke kan lade være med at give, fordi de mærker andres smerte og føler trang til at komme dem til undsætning.
Foredrag Nørager 3. marts kl. 19.00
Foredrag Solrød 21. oktober kl. 19.00
Arrangør: Biblioteket
Nærmere oplysninger følger senere
Kærlighed og selvbeskyttelse, foredrag, Silkeborg
Hvorfor lever vi ikke alle i levende kærlighedsforbindelser med andre mennesker? Hvordan kan det være, at mange af os i stedet enten lever som singler eller lever i parforhold, hvor der ikke er megen nærhed eller ægte omsorg for hinanden?
Det kan der være forskellige svar på. Et af dem kan være, at vi benytter selvbeskyttelsesstrategier, som spiller os et puds, så vi kommer til at spænde ben for os selv i kærlighed.
Hvis man har svært ved at mærke egne følelser eller har svært ved at komme helt nær i forhold til partner, forældre, børn eller venner, kan det være fordi, man har selvbeskyttelsesstrategier i gang, som man ikke selv er klar over.
En selvbeskyttelsesstrategi kan f.eks. være, at man undlader at trække vejret tilstrækkeligt dybt til rigtigt at kunne mærke sig selv. Et andet eksempel kan være, at man bruger sin fantasi til at omforme den ydre virkelighed, så man ser sig selv, andre mennesker eller ens muligheder i livet som værende bedre eller dårligere, end de realistisk set er.
Hvordan opstår selvbeskyttelsesstrategier? Og hvordan kan de afvikles, hvis de ikke længere er hensigtsmæssige?
Silkeborg den 21/4 kl. 19.00
Medborgerhuset,
Bindslevs Plads 5,
8600 Silkeborg
Arrangør: Foreningen-Livsenergi
Nærmere oplysninger følger senere
Lær psykoterapeutiske værktøjer, årskursusPå dette kursus kan du få indsigt i nogle af de grundlæggende terapeutiske værktøjer.
Måske overvejer du at tage en psykoterapeutuddannelse, måske har du en i forvejen, men har lyst til at få genopfrisket de terapeutiske værktøjer med særligt henblik på særligt sensitive mennesker. Måske arbejder du med mennesker og vil gerne blive bedre til at lytte og hjælpe eller måske vil du bruge kurset som led i din egen personlige udvikling.
Læs mere her
Særligt sensitive – find hinandenJeg vil gerne endnu engang gøre opmærksom på muligheden for at særligt sensitive kan få kontakt med andre sensitive via min hjemmeside. Der er flere og flere, der bruger det og jeg håber, at de alle finder én eller flere sensitive venner.
Læs mere her
Køb eller lån en bog