|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
I dette nyhedsbrev finder du en artikel om at være særligt sensitiv på arbejdspladsen. Du kan også læse mit bud på, hvordan du kan invitere en mistet relation til at åbne op igen. Og finde en oversigt over, hvor i mine bøger du kan finde hjælp til de mest typiske problemer. Desuden får du et tip, som er noget anderledes end dem, jeg plejer at give. Jeg har haft en god og sjov oplevelse med at købe brugt tøj online, som jeg gerne vil dele.
Du er velkommen til at sende mit nyhedsbrev videre, hvis du kender nogen, der kan have glæde af det.
Find hjælp i mine bøger Jeg har mange års erfaring med at give råd og psykoterapi til særligt sensitive eller introverte. Som psykoterapeut stiller jeg undersøgende spørgsmål, der kan hjælpe med at afklare situationen. Derudover underviser jeg den enkelte klient i psykologiske emner relaterede til vedkommendes problem.
Undervisningsdelen af den psykoterapi, jeg har givet, er blevet til bøger.
Hvis du læser bøgerne, inden du begynder i et forløb i psykoterapi, vil du kunne klare dig med et færre antal timer. I nogle tilfælde, finder du selv redskaber til at forløse problemet, mens du læser bøgerne.
Nedenfor har jeg listet forskellige typer af problemer op og henvist til de bøger, der har råd i netop disse situationer.
Har du let ved at føle skam eller få dårlig samvittighed?
Hvordan du kan undersøge og rydde op i dine skyldfølelser, kan du læse om i bogen ”Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed”. Her finder du redskaber, som kan hjælpe dig til at give slip på den overdrevne del af din dårlige samvittighed og blive venligere stemt mod dig selv.
Hvordan du kan bearbejde din skam kan du læse om i den, bog, der i begyndelsen hed ”Kærlige øjne forvandler skam til indre frihed”, men som blev udgivet med titlen: “Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert.” Føler du skyld eller skam fx i forhold til en bestemt person, kan ophavsterapi nogle gange gøre underværker. Den er særlig relevant, hvis det er i forhold til dine forældre eller bedsteforældre, men metoden kan også bruges i andre relationer. Læs om ophavsterapi i bogen: “Sig hej til dit ophav. Og hent mod til at være den, du er.”
Utilfredshed med – eller forvirring over – dine følelser Hvis du har svært ved at forstå – eller holde af – dine egne følelser, kan du i bogen “Find nye veje i følelsernes labyrint” finde råd om, hvordan du kan forstå dine følelser, lægge afstand til dine tanker, håndtere angst og vrede og finde ind til dine inderste ønsker.
Problemer med relationer Bogen: “Sig hej til dit ophav. Og hent mod til at være den, du er”, præsenterer en metode, hvor du kan løse relationelle problemer uden at involvere den, du mærker problemet i forhold til. Metoden er særlig relevant, hvis du gerne vil forbedre forholdet til dine forældre eller bedsteforældre, men den kan også bruges i andre relationer. Bogen “Savner du én? – guide til at hele en beskadiget relation eller give slip”, giver råd om, hvordan du kan genoprette en relation, der er blevet kølig eller kedelig. Den har også et bud på, hvornår det er bedre at give slip, og hvordan du bedst muligt kan gøre det. Bogen “Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse” kan gøre dig opmærksom på, hvornår du lægger afstand til andre for at passe på dig selv. Hvis du bliver klar over, at du lægger afstand i en relation, hvor du ellers gerne vil være nær eller intim, kan du vælge at sænke paraderne, så du bliver mere glad og tilfreds i relationen. Bogen “En guide til særligt sensitive og andre følsomme sjæle” har et kapitel om, hvordan du kan skifte mellem forskellige grader af kontakt, så du bedre kan styre, hvor let eller dyb, du ønsker, din kontakt med forskellige mennesker skal være. Bogen “Find nye veje” har et kapitel om, hvordan du kan spare på forklaringerne og udvide dit selvbillede, så du kan blive mere rummelig overfor dig selv og slappe mere af sammen med andre.
Hvis du føler dig utilstrækkelig, træt eller deprimeret I så fald har du nok lidt for let ved at få dårlig samvittighed. Hvordan du kan undersøge og rydde op i dine skyldfølelser, kan du læse om i bogen ”Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed”. Her finder du redskaber, som kan hjælpe dig til at give slip på den overdrevne del af din dårlige samvittighed og blive venligere stemt mod dig selv.
At finde sig til rette i livet som introvert eller særligt sensitiv Hvis du er introvert eller særligt sensitiv, vil du opleve, at nogle af dine problemer forsvinder, når du sætter dig ind i din type og indretter dit liv, så det kommer i større overensstemmelse med hvem du er. Tag eventuelt introvert test her Eller test om du er særligt sensitiv her Bøgerne “En guide til særligt sensitive og andre følsomme sjæle” og “Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening” giver råd og vejleding i, hvordan du bedst muligt kan indrette dig i livet, hvis du er introvert eller særligt sensitiv.
Blive du let kejtet eller usikker i sociale sammenhænge?
Eller plages du af en efterfølgende udmattelse? Så er der nok skam på spil, og du kan have glæde af at læse ”Sig hej til din skam – en bog om at slippe frygten for at være forkert”.
Vil du gerne hjælpe mennesker omkring dig? Bogen “HJÆLP DINE NÆRMESTE - Sådan støtter du med samtaler, der virker” er fyldt med råd og idéer til, hvordan kan give en samtale-hjælp, som bærer frugt – også på lang sigt.
Læs mere om mine bøger her
Bøgerne kan lånes gratis på E-reolen og Mofibo. Eller den kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: William Dam
|
|
|
|
 |
|
 |
Sådan kan du række ud til en mistet relation
Har du et familiemedlem eller en ven, som du savner, men ikke længere ser? Situationen kan også være den, at I faktisk ses – ja, måske endda bor sammen, men ikke længere kan opnå den åbenhed og følelsesmæssige forbindelse, I engang havde. Måske har vedkommende trukket sig fra dig - enten fysisk eller psykisk.
Her kommer en opskrift på, hvordan du kan invitere vedkommende til at åbne mere op eller vende tilbage:
Når du gerne vil nærme dig en anden, kan du begynde med at give en gave: nemlig et lyttende øre. Hvis den anden får lejlighed til at udtrykke det, vedkommende ikke har fået sagt, kan det give et gennembrud. Modvillighed skyldes nemlig ofte, at vi har tanker eller følelser, som vi er brændt inde med. Da de fleste af os har lettere ved at få sagt det positive, er det usagte sandsynligvis negativt. Hvis den anden kan få udtrykt sine negative følelser direkte til dig, behøver vedkommende ikke længere udtrykke dem passivt, og hendes lyst til at lægge afstand til dig vil blive mindre og måske helt forsvinde.
Giv en indrømmelse
Når du vil have den anden til at komme dig i møde, skal du begynde med at give vedkommende noget, hun gerne vil have – for eksempel en indrømmelse. Hvis du samtidig inviterer personen til at give udtryk for sin vrede, sorg eller frustration, er der gode chancer for, at hun får lyst til at træde nærmere.
Indrømmelse og invitation kan for eksempel lyde sådan her:
- Jeg ved godt, det ikke altid er let at leve sammen med mig.
- Jeg tror, du blev ked af det, da jeg valgte at tage i byen uden dig, og det kan jeg godt forstå.
- Det må have været svært for dig, da jeg skiftede job og var for træt til at være ordentligt nærværende i lang tid.
- Jeg har nogle gange fået at vide, jeg kan virke ret sur og afvisende, oplever du også det?
Ved at gætte på, hvad der er svært for den anden, gør du hendes negative følelser legale, og det kan give modet til at tale om det svære. En sådan åbning er nogle gange nok. Den anden vil få lyst til at fortælle, hvor svært det faktisk er.
Det er vigtigt, du lytter til den andens fortælling og lader være med at forklare eller forsvare dig, selv om du sikkert bliver ramt på dit selvbillede. Hvis du forsvarer eller forklarer, kommer du meget let til samtidig at gøre den andens følelser forkerte. Giv den anden lov til at have din opmærksomhed og tale om sine følelser uden at blive afbrudt.
Som lytter behøver man ikke sige ret meget, medmindre samtalen går i stå. I så fald kan du eventuelt spørge ind og på den måde hjælpe den anden med at brede det ud. Et spørgsmål som for eksempel ”fortæl noget mere om det”, kan gentages igen og igen. Læg mærke til, hvordan afstanden mellem jer bliver kortere, og der kommer mere og mere liv i den andens øjne. Nedenfor følger en række eksempler på, hvordan man kan åbne en dialog.
Eksempel 1:
- Jane: Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om.
Søren ser op med et ansigtsudtryk, som om hun havde bedt ham skifte en lorteble.
- Jane: Jeg ved godt, det ikke altid er let at leve sammen med mig.
Sørens bekymringsrynker forsvinder, og han ser mere interesseret ud.
-Jane: Fortæl mig, hvordan det er svært.
Søren ser ud, som om han leder efter ordene.
- Jane: Du ville nok ønske, jeg for eksempel ville tage ud at se dig spille fodbold.
- Søren: Det ved jeg jo godt, du ikke har lyst til.
- Jane: Jeg har også nogle gange tænkt på, det må være svært for dig, når jeg har en af mine dårlige dage. Søren lægger sin iPad fra sig.
Jane gætter på, hvad der kan være svært for Søren. Det er ikke så vigtigt, om hun gætter rigtigt. Det væsentlige er, hun signalerer til Søren, hun gerne vil lytte til ham, og at hun er parat til også at høre om hans negative følelser.
Uddrag fra min bog: Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip.
|
|
|
|
 |
Køb brugt tøj online For mig er det stressende at shoppe nyt tøj. Både fordi jeg skal høre på musik, jeg ikke kan lide, og fordi jeg skal tage en beslutning om tøjet hurtigt og i fremmede omgivelser. Tilmed får jeg dårlig klima samvittighed, når jeg køber nyt.
Nu har jeg fundet en løsning, som jeg er meget begejstret for og vil dele med jer. Jeg køber brugt tøj online. Det giver mig følgende fordele.
- Der er meget større udvalg. Jeg kan søge specifikt fx på en grøn, langærmet skjorte i silke i størrelse 34 og få flere valgmuligheder.
- Da der er 30 dages returmulighed, behøver man ikke beslutte sig hurtigt, men kan gå i tøjet et par dage og mærke efter, hvordan det føles.
- Man kan lægge søgeagenter ind, så man bliver orienteret, hver gang, de får fx en ”ny” jakke i ens størrelse, yndlingsfarve og foretrukne mærker fx Fjälräven eller Diesel.
- Det er ofte lettere at gå på posthuset og sende tøj retur end at gå ind i en butik og bytte.
- Man behøver ikke nøjes med at shoppe tøj i de farver, der lige nu er moderne.
- Man kan købe dyrt mærketøj til en rimelig pris.
- Eller købe mere almindeligt tøj og få et nyt sæt for 100 kr.
- Man kan have god klimasamvittighed.
Der er nok mange af jer, der har shoppet brugt tøj online i mange år. Jeg har først lige opdaget, hvor smart det er. Så nu har jeg droppet min leveregel om, at jeg først skal slide det gamle op, før jeg må købe nyt. Den gælder i alt fald ikke længere, når det nye er brugt.
Da jeg modtog den første kasse, havde jeg forberedt mig på, at jeg nok ville sende 2/3 retur. Men jeg endte med at beholde halvdelen. Når tøjet passede så fint, hænger det sammen med, at man fx kan se livvidden på en nederdel.
Jeg gav mig god tid og gik med tøjet et par dage, før jeg besluttede, om det skulle i mit klædeskab eller tilbage i kassen og retur. Nu har jeg fået nogle helt nye farver ind i min garderobe 🙂
Der er sikkert mange gode onlineshops. Jeg bruger Sellpy.dk Man kan også købe gavekort til butikken.
|
|
|
|
 |
Er du eller din kollega særligt sensitiv?
Særligt sensitive mennesker kan opleve store udfordringer på et arbejdsmarked, der kræver et stadigt højere tempo. Men hvis man på arbejdspladsen er opmærksom på både styrker og udfordringer, kan de blive en stor gevinst, siger forfatter til ny bog henvendt til særligt sensitive ...
Artiklen er skrevet på baggrund at interview med mig. Hele artiklen kan læses her:
https://www.aka.dk/akademikerliv/artikler/er-du-eller-din-kollega-saerligt-sensitiv/.
|
|
|
|
 |
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive eller introverte via min hjemmeside.
DEL NYHEDSBREVET Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte eller dele det på de sociale medier.
Hvis du gik glip af sidste nyhedsbrev med temaet: "OPHAVSTERAPI, INTROVERSION OG FOREDRAG " kan du læse det her
Ilse Sands bøger
Nedenfor kan du se titlerne på dansk. Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.
1. En guide til særligt sensitive og andre følsomme sjæle, 2. Find nye veje i følelsernes labyrint, 3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse, 4. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening, 5. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip,
6. Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed. 7. Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert. 8. Hjælp dine nærmeste. Sådan støtter du med samtaler, der virker.
9. Sig hej til dit ophav. Og hent mod til at være den, du er.
|
|
|
|
 |
|
 |
Alle bøger bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: Bog&idéLæs mere om mine bøger her
|
|
|
|
 |
Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|