Skaf dig opbakning ved hjælp af ophavsterapi
Gennem både mit personlige og professionelle arbejde har jeg opdaget den helende kraft, der kan være i at kombinere en bestemt måde at se sine slægtninge på med hudløs ærlig kommunikation. Jeg har valgt at kalde metoden ophavsterapi. Den kan naturligvis bruges af professionelle terapeuter, men i denne bog er fokus på, hvordan du selv kan bruge metoden til at hele dig selv via dit ophav. Ophavsterapi kan hjælpe dig til at få oplevelsen af at blive set og af at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dine slægtninge og hjælpe dig med at få opløst smertefulde relationsknuder efter et samspil, der gjorde ondt.
En ærlig og direkte henvendelse
Metoden består af to dele. Den ene del af metoden er en kommunikation, som kan foregå for eksempel via breve, der som udgangspunkt ikke skal sendes, men alene skrives for din egen skyld. Du kan således arbejde med metoden uden nødvendigvis at involvere nogen af dine slægtninge. Derfor er det ingen hindring, hvis din slægtning enten er død eller bare uvillig eller ude af stand til at se dig og give dig anerkendelse.
Det er et kendt terapeutisk virkemiddel at skrive breve til de døde og til dem, man har mistet på anden vis. Det hjælper i en sorgproces at få sagt det, der mangler at blive sagt. Denne bog kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du mangler at sige – enten det nu er til en levende eller til en død.
En anden mulighed, som jeg har erfaret, virker endnu bedre, er at skrive et brev den anden vej – altså fra en af dine slægtninge til dig. Gør du det, giver du ikke alene dig selv den bekræftelse, du mangler. Du lærer også dine egne dybereliggende ønsker og længsler bedre at kende. Måske tænker du, det vil føles kunstigt eller iscenesat at skrive til dig selv fra en slægtning. Men de fleste oplever, at når de først går i gang, går det meget lettede, end de troede. Og du vil nok blive overrasket over, hvor omfattende en forløsning brevene kan give dig, selv om du selv har skrevet dem.
Bryder du dig ikke om at skrive, kan du erstatte brevene med andre metoder som for eksempel dialoger mellem folde-papirdukker, som du finder bag i bogen. Eller du kan stille to stole op over for hinanden, forestille dig, at du og en slægtning sidder på hver sin, og lade en samtale udspille sig imellem jer.
Din slægtning i sin essens
Ud over en ærlig kommunikation, som beskrevet ovenfor, skal du forestille dig, at din slægtning er til stede i sin essens, mens du kommunikerer med hende. Når jeg i bogen taler om et menneskes essens, mener jeg den kerne i et menneske, som er uspoleret af livets skrammer.
Når vi er til stede i vores essens, er hjertet naturligt åbent, og vi kan mærke og udtrykke kærlighed uden frygt. Helt små børn har let adgang til deres essens, men mange af os voksne har mistet forbindelsen til vores inderste væsen og er kun sjældent i kontakt med os selv på det plan. Men pludselig kan vi opleve, at nu er forbindelsen der, og vi er til stede midt i et væld af livfuldhed. Det kan føles, som om vi kommer i kontakt med et lille stykke himmel inde i os selv.
Ved særlige lejligheder, som for eksempel ved et dødsleje, sker det af og til, at den døende og de pårørende omkring mærker en nærhed, som er uvant, og kan udtrykke en kærlighed af en styrke, de selv bliver overrasket over. Her er det sandsynligvis deres essens, som de – hjulpet af situationens alvor – er kommet i kontakt med.
Når du skriver til dig selv fra din slægtning, skal du forestille dig vedkommende, som hun er i sin essens. Det er ikke sikkert, du nogensinde har mødt hende sådan i virkeligheden. Måske er hun i sin hverdag mere eller mindre smeltet sammen med sin facade eller med de roller, hun spiller. Måske har hun identificeret sig med at være for eksempel ”den dygtige”, ”den sjove”, ”den, det er synd for” eller ”den, der har styr på tingene”. At komme til stede i sin essens er at slippe alle de tillægsord, man gerne vil forbindes med, og bare være – uden at forsøge at være noget bestemt. Og i stedet komme ærligt og sårbart til stede i nuet.
Har du svært ved at se det for dig, kan det måske hjælpe, hvis du forestiller dig, at din slægtning er vågnet op midt om natten med et klarsyn, hun ikke har til daglig. I den tilstand lader du hende skrive et kærligt brev til dig. Et brev, hvor hun får sagt det, du savner at høre, og som hun måske ikke formår at sige i det virkelige liv.
Du kan blive overrasket over, hvor stærkt det kan virke for eksempel at modtage en undskyldning – selv om du selv har formuleret den.
Derfor er din relation til dit ophav så vigtig
Dine forældre, bedsteforældre og hele dit ophav har stor indflydelse på, at du er blevet til den, du er. Selv hvis de er døde, og selv hvis du aldrig har mødt dem, har de betydning. Du bærer deres gener, og måske bærer du også på forestillinger om dem. Dine indre billeder kan være sammensat af det, du har fået fortalt, oplevelser, du har haft sammen med dem, eller forestillinger, du har gjort dig, ud fra fotografier. Nyere forskning i epigenetik tyder desuden på, at erfaringer kan nedarves i flere slægtled, hvilket betyder, at de oplevelser, dit ophav havde, også kan have præget dig.
Dine slægtninge er på den ene eller anden måde en del af din selvforståelse i dag. Derfor har det stor betydning, om du oplever, at de kritiserer dig og gerne vil lave dig om, eller om du har deres opbakning.
Vi kommer let til at gentage vores forældres handlemønstre. Og de gentager måske deres forældres relationsstil. En bestemt måde at forholde sig til sine nærmeste på kan gå i arv gennem flere generationer. Vi gentager enten direkte, så vi gør som dem, eller vi gentager med modsat fortegn, så vi forsøger at gøre det modsatte. Et eksempel på det sidste kan være den uselvstændige mors datter, der som voksen nægter at gå på kompromis, fordi hun ikke vil lade andre få for meget indflydelse på sit liv. Hun glæder sig over, at hun ikke ligner sin mor, og opdager måske ikke, at hendes egen ageren er lige så ufleksibel og ude i en grøft som morens føjelighed.
Det er uhyre vigtigt for dit velbefindende, at du kommer følelsesmæssigt helt på plads i forhold til dem, der har givet og lært dig livet. Ellers kommer forholdet til dem nemlig let til at fylde i andre relationer, så du for eksempel tror, du er nødt til at give alt, hvad du har, til dine venner, fordi det var det, der skulle til, i dit barndomshjem. Eller du sætter din partner under pres, fordi du ikke er klar over, at det, du føler, du mangler at få fra din partner, i virkeligheden er noget, du mangler at få fra dine forældre.
Ofte er vi ikke selv klar over, hvor meget vi gentager, eller hvor meget denne prægning spiller ind i de udfordringer, vi har i dag. Måske vil du opdage, at når du begynder at arbejde med dit forhold til dit ophav, er der problemer i andre relationer, som opløser sig, eller som du pludselig meget bedre forstår.
Smerte og glæde nedarves gennem generationer
Måske lever du med en smerte, som skyldes, at en af dine forældre ikke gav dig det, du havde brug for. Smerten kan give anledning til en vrede mod for eksempel din mor og blokere for din lyst til nærhed – eller for din medfølelse – med hende. Et større perspektiv kan gøre en forskel. Din mors evne til at give dig det, du har brug for, afhænger nemlig blandt andet af, hvad hun selv har fået fra sine forældre. Og hvor meget de har kunnet give hende, afhænger blandt andet af deres forældre igen. I en slægt videregives smerte og glæde fra den ene generation til den anden.
Forestil dig at bag din mor står din mormor, og bag hende din oldemor og din tipoldemor osv. Du kan ligeledes forestille dig, at din morfar står bag din mor, med sin far bag sig osv. Så har du to rækker af slægtninge bag din mor. Og rækkerne vil hele tiden forgrene sig. Jeg foreslår indimellem en klient at rette sin vrede over sin barndoms smerte mod hele sit ophav i stedet for udelukkende at rette den for eksempel mod sin far. Det kan aflaste forholdet til faren i en grad, så noget nyt kan begynde at ske imellem dem. Nogle gange er resultatet, at faren nu får adgang til at kunne give sin datter en helende kærlighed.
At rette sin vrede mod hele sit ophav fremfor bare mod en enkelt person kan være en god mellemstation. Den dag du er blevet stærk nok til at rumme din egen smerte og sorg, vil din trang til at rette din vrede udad og give dit ophav skylden opløse sig selv.
Din smerte har rødder flere slægtled tilbage. Men du har mulighed for at stoppe lidt eller meget af det dysfunktionelle, der videregives i din familie, så de kommende generationer får mindre tungt nedarvet gods at slæbe på. Og det gode, du giver, vil også gå i arv ned gennem led efter led af dine efterkommere.
Når du arbejder med ophavsterapi, heler du derfor ikke alene dig selv. Du heler din slægt.
Den naturlige orden
Forældre skal give kærlighed, omsorg og bekræftelse til deres børn, som giver det videre til deres børn, som giver det videre til deres børn igen. Det er forældrenes opgave at rumme deres børns følelser og reaktioner, så børnene lærer at være trygge ved det, de mærker indeni, og får hjælp til at kunne rumme sig selv.
I nogle familier er det vendt på hovedet, så det er forældrene, der har forventninger om at få for eksempel omsorg eller glæde gennem deres børn, og børnene er alt for optagede af forældrenes velbefindende. De indtager så at sige en forældrerolle over for forældrene. Denne rolleombytning giver problemer, blandt andet fordi børnene så ikke får det, de skal have for at kunne vokse sig følelsesmæssigt stærke. Og rolleombytningen sender et underskud videre til de kommende generationer, fordi de børn, der har måttet være forældre for deres forældre, har mindre at give videre til deres egne børn.
Vi skal ikke have forventninger om at få noget fra vores børn, men vi skal sørge for at få alt, hvad der er muligt at få, fra vores ophav, så vi har noget godt at give videre. I de familier, hvor det fungerer godt, står børnene solidt på jorden, som et træ, der suger næring op gennem sine rødder. De henter styrke i at vide, at de har deres slægts opbakning.
Hvis du ikke har børn
Flere gange i bogen skriver jeg om at give noget godt videre til vores børn. Til dig, der ikke har børn: Jeg håber, du, hver gang du læser ordet børn, tænker på dem, du har betydning for, og som du giver videre til. Det kan være din kærestes børn, nevøer eller niecer. Eller måske videregiver du via kunst, musik eller via dit arbejde, hvor du skaber noget godt eller spreder glæde. Det kan også være, du er den, der smiler til ekspedienten, som så går hjem og har ekstra overskud at gøre godt med over for sit barn, så du på den måde sætter aftryk på de kommende generationer. Alle giver vi noget videre, uanset om vi har børn eller ej.
Ønsker du ikke at have kontakt?
Måske har du valgt ikke længere at ses med en eller flere af dine slægtninge. Jeg opfordrer dig ikke til at genoptage kontakten, hvis den ikke er god for dig. For nogle er det nemlig bedst ikke at have kontakt med en forælder eller en bedsteforælder.
Nogle mennesker har ikke lyst til at modtage noget fra en eller flere af deres nærmeste slægtninge, fordi de er bange for at komme til at ligne dem eller leve deres liv. Men når du bruger ophavsterapiens redskaber, kan du godt lade dine slægtninge give dig noget positivt uden at få deres neuroser og deres uhensigtsmæssige handlemønstre med. Og det er heldigt, for du har nemlig brug for at få deres velsignelse og gennem dem velsignelsen fra hele din slægt. Det, du får, skal du nemlig bruge til at give videre til dine børn, eller hvem du nu har betydning for. Du skal ikke tage imod den for dit ophavs skyld, men for at have noget godt at give videre.
Fravalg af kontakt løser kun en del af problemet, for du bærer deres gener, og de lever på en måde videre inden i dig, så du nogle gange ved, hvad for eksempel din mor ville sige i en bestemt situation, uden at behøve at spørge hende først. Du betaler derfor en pris, hvis du lever med negative tanker og følelser i forhold til dit ophav. Prisen kan være, at du har lagt afstand til den del af dig selv, der ligner den pågældende slægtning, og derfor lever med en indre oplevelse af en mangel, fordi du helt eller delvist har tabt forbindelsen til en del af dig selv.
Benytter du ophavsterapi til at forsone dig med din slægtning, kan du efterfølgende opleve en ny indre fred, som får dig til at trække vejret dybere og friere – også selv om du fortsat ikke ønsker at ses med vedkommende.
Bogen kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: William Dam
