Om 10 dage udkommer min nye bog: “Sig hej til dit ophav. Og hent mod til at være den, du er.”
Som en af testlæserne skrev: "Denne bog er lidt anderledes end dine andre bøger, da den har en spirituel kant." Man kan dog sagtens bruge den uden selv at have en spirituel interesse.
Jeg er spændt på, hvordan den bliver taget imod i Danmark.
Den er nu solgt til tre udenlandske forlag.
Nedenfor kan du læse et uddrag af bogen:
Lad dit ophav give dig mod til at være den, du er
Da jeg var i tyverne, havde jeg kun en usikker fornemmelse af, hvem jeg selv var. Og jeg var langt mere optaget af at præstere end af at opleve og nyde livet. I uvante sociale situationer mærkede jeg slet ikke efter, hvad jeg selv havde brug for eller lyst til at sige eller gøre. Jeg var udelukkende optaget af at regne ud, hvad der skulle til for at få den anden til at kunne lide mig. Og mente jeg noget andet end den, jeg var sammen med, turde jeg ikke sige det.
Mit liv har siden været en proces henimod at blive mere og mere sikker på, hvem jeg selv er, og finde et større og større mod til bare at være − og til at udtrykke − mig selv i verden.
Hvor meget du kender, kan mærke og tør stå ved dig selv, afhænger i høj grad af dit ophav. Måske var dine forældre eller bedsteforældre i stand til at se dig som den, du er, så de kunne støtte dig i at give udtryk for dig selv. Eller måske formåede de ikke at se dig på dine egne præmisser, og du måtte forsøge at blive til den, de så, eller tilpasse dig deres behov.
Er det sidste tilfældet, er du nok kommet væk fra dig selv og lever måske med en meget svingende fornemmelse af, hvem du selv er, og hvad du rummer.
Den gode nyhed er, at der ikke er noget, der er for sent. Du kan stadig nå at få den støtte til at være dig selv, du mangler.
Er du blevet set?
At føle sig set er en stærkt livsbekræftende oplevelse. Den kan opstå, når en anden møder dig åbent og uforbeholdent uden at have nogen dagsorden for, hvad vedkommende ønsker at få ud af jeres kontakt. Du har nok oplevet – måske kun kortvarigt – hvordan det er, når den anden svarer dig på nøjagtig samme bølgelængde, som du selv sender på, og du genkender dig selv i hendes tonefald eller ansigtsudtryk. Eller når du udtrykker en glæde, og den andens ansigt åbner sig i et smil, og du ser din glæde glimte i hendes øjne. Eller som når du lader en sorg afsløre sig i dit blik og ser den afspejlet i den andens mimik.
Det kan også være en bemærkning, der får dig til at føle dig set, for eksempel når en kollega udbryder: ”Du ville nok gerne have kunnet gøre en forskel”, og du mærker, at det er præcis sådan, det er.
Det er ved at spejle os i andres reaktion på os, at vi som børn – eller senere i livet − opdager, hvem vi selv er. Har der været mennesker omkring dig, som kunne se dig, vil du derfor have en stabil selvforståelse.
Der er ingen forældre, der altid kan se deres børn i den her forstand. De fleste formår det i nogle – måske særlige – tilfælde, mens de andre gange mest ser sig selv i børnene.
Har du indre opbakning til at være dig selv?
Er du blevet set i tilstrækkeligt stort omfang, og har du fået støtte og anerkendelse, vil du – i de fleste sammenhænge − naturligt og uden frygt kunne give udtryk for dig selv, når du har lyst eller finder det nødvendigt. Dine slægtninges − eller andres − venlige, bekræftende blikke og støttende bemærkninger er så at sige flyttet ind i dig og er blevet til en indre opbakning. Har du indre opbakning, kan du støtte og stå ved dig selv – også i situationer, hvor alle omkring dig mener noget andet.
Om du har opbakning eller ej, er dog sjældent et enten-eller. Måske har du indre opbakning til at udtrykke nogle sider af dig selv, mens du mærker frygt, når du overvejer at udtrykke andre. Jeg gætter på, at du har lettere ved at give udtryk for dig selv, når du er glad, end når du for eksempel er misundelig eller føler dig hjælpeløs. Sådan er det i alt fald for de fleste.
Her kommer nogle pejlemærker, der kan give dig en idé om, hvor meget opbakning du har.
Tegn på manglende indre opbakning:
- Du bliver i tvivl om dig selv og dit eget værd, når du for eksempel modtager kritik, bliver afvist eller bliver overset.
- Du bliver utilpas, når du skiller dig ud fra dem, du er sammen med.
- Du bliver usikker på, om andre kan synes om dig, når du har lavet en fejl.
- Du holder dig ofte tilbage fra at sige din mening, hvis du mener noget andet end dem omkring dig.
- Du undertrykker ofte helt per automatik bestemte følelser, for eksempel når du er ked af det eller vred.
- Du skjuler dine positive følelser for en anden, hvis du ikke er 100 % sikker på, at de er gengældt.
- I visse sociale situationer stivner dit ansigt i et smil, og du kan have svært ved bare at lade dit ansigt slappe af.
- Du gemmer dig bag en maske, som for eksempel kan være en hurtig ordstrøm, en tavshed eller en høj latter.
- I selskab med andre er du ofte oppe på dupperne, som om du kæmper for at gøre dig fortjent til at være med i fællesskabet.
- Du giver udtryk for at være den person, du har besluttet dig for at være, fremfor at mærke indad og sige det, du føler lyst til eller behov for.
Genkender du dig selv i flere af ovenstående udsagn, kan du have glæde af at skaffe dig meget mere indre opbakning. Nogle gange ved vi ikke, hvad det er, vi mangler, før den dag vi får det og pludselig kan mærke, at det lige netop var det, der skulle til, for at vi kunne føle os mere hele.
Skaf dig opbakning ved hjælp af ophavsterapi
Gennem både mit personlige og professionelle arbejde har jeg opdaget den helende kraft, der kan være i at kombinere en bestemt måde at se sine slægtninge på med hudløs ærlig kommunikation. Jeg har valgt at kalde metoden ophavsterapi. Den kan naturligvis bruges af professionelle terapeuter, men i denne bog er fokus på, hvordan du selv kan bruge metoden til at hele dig selv via dit ophav. Ophavsterapi kan hjælpe dig til at få oplevelsen af at blive set og af at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dine slægtninge og hjælpe dig med at få opløst smertefulde relationsknuder efter et samspil, der gjorde ondt.
En ærlig og direkte henvendelse
Metoden består af to dele. Den ene del af metoden er en kommunikation, som kan foregå for eksempel via breve, der som udgangspunkt ikke skal sendes, men alene skrives for din egen skyld. Du kan således arbejde med metoden uden nødvendigvis at involvere nogen af dine slægtninge. Derfor er det ingen hindring, hvis din slægtning enten er død eller bare uvillig eller ude af stand til at se dig og give dig anerkendelse.
Det er et kendt terapeutisk virkemiddel at skrive breve til de døde og til dem, man har mistet på anden vis. Det hjælper i en sorgproces at få sagt det, der mangler at blive sagt. Denne bog kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du mangler at sige – enten det nu er til en levende eller til en død.
En anden mulighed, som jeg har erfaret, virker endnu bedre, er at skrive et brev den anden vej – altså fra en af dine slægtninge til dig. Gør du det, giver du ikke alene dig selv den bekræftelse, du mangler. Du lærer også dine egne dybereliggende ønsker og længsler bedre at kende. Måske tænker du, det vil føles kunstigt eller iscenesat at skrive til dig selv fra en slægtning. Men de fleste oplever, at når de først går i gang, går det meget lettede, end de troede. Og du vil nok blive overrasket over, hvor omfattende en forløsning brevene kan give dig, selv om du selv har skrevet dem.
Bryder du dig ikke om at skrive, kan du erstatte brevene med andre metoder som for eksempel dialoger mellem folde-papirdukker, som du finder bag i bogen. Eller du kan stille to stole op over for hinanden, forestille dig, at du og en slægtning sidder på hver sin, og lade en samtale udspille sig imellem jer.
Bogen kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.:William Dam
