Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

Hej 🙂

Velkommen til mit andet nyhedsbrev i 2023. Jeg har haft travlt med flere ting blandt andet at skrive en ny bog. Det er dog for tidligt at offentliggøre mere om den lige nu, men det varer nok ikke så længe, inden jeg er klar til det. Desuden arbejder jeg på et nyt projekt med at selvudgive på engelsk. Nedenfor kan du læse om, hvordan du kan hjælpe mig og få - eller være med i en lodtrækning om - en bog.
Du kan desuden læse om en japansk skuespiller, som anbefaler min bog og se min oversigt over, hvad man kan være skyld i, og hvad man ikke kan være skyld i.

 
Det engelske bogmarked - vil du give en hånd med og modtage en bog til gengæld?
6 af mine 9 bøger er udkommet på det engelske forlag "Jessica Kingsley". Men kun min første bog "Elsk dig selv" sælger godt på engelsk. Mit engelske forlag vil derfor ikke udgive de sidste 3. Men nu har jeg taget skeen i egen hånd og har foreløbig selvudgivet "Venlige Øjne" og "Hjælp dine nærmeste" på egelsk.
Der findes flere platforme, hvor man kan uploade sin bog og sit bogomslag og vupti, så er bogen til salg i hele verden. Det er virkelig smart, men ... . Der udkommer millioner af bøger på engelsk, og de fleste bliver fuldstændig overset.
Hvis man skal undgå, at ens bog drukner i mængden, skal den have mange stjerner eller anmeldelser på Amazon. Har den det, bliver den nemlig vist blandt de første, når folk søger på dens emne. Så hvis der er nogen af jer, der synes om en af mine bøger og har mulighed for at give stjerner eller anmelde på Amazon, vil det være en kæmpe hjælp.
Man kan kun anmelde, hvis man har købt for mindst 50 $ på Amazon i løbet af det sidste år.
Du kan anmelde her:

Jeg giver en dansk bog efter eget valg til den, der laver en god anmeldelse på Amazon eller giver en af mine bøger 4 eller 5 stjerner.
(Du betaler selv portoen - eller kommer og henter den).

Hvis du gerne vil hjælpe en af mine bøger til at blive opdaget af flere, men ikke har mulighed for at gøre det på Amazon, bliver jeg også altid glad for stjerner eller en anmeldelse hos de danske netboghandlere fx https://www.bog-ide.dk/search?Search=Ilse%20Sand&Sort=relevance eller https://www.saxo.com/dk/forfatter/ilse-sand_4334138 eller https://www.williamdam.dk/forfatter/ilse-sand__14362
Laver du en dansk anmeldelse her, er du med i en lodtrækning om 5 danske bøger efter eget valg.
 
Skriv til mig på info@ilsesand.dk, hvis du har anmeldt eller givet stjerner og fortæl, hvilken bog, du foretrækker. (Du betaler selv portoen - eller kommer og henter den).

Nedenfor ser du mine to nyudgivne bøger på det engelske marked.

Du kan ikke skylde nogen at have bestemte følelser
Mange sensitive mennesker påtager sig alt for let skylden fx for en dårlig stemning eller for en ven, der mistrives. I et forsøg på at klargøre, hvad man kan være skyld i og hvad man ikke kan være skyld i, har jeg lavet nedenstående model:
 
HVAD KAN DU IKKE VÆRE SKYLD I

At du har de følelser, du har
Du kan ikke skylde nogen at have bestemte følelser. Heller ikke selv om de har de helt rigtige følelser i forhold til dig. Vores følelser kan vi ikke selv vælge til eller fra.  

At et andet voksent menneske lever et utilfredsstillende liv
Ethvert voksent menneske har selv ansvaret for at få arrangeret et liv, som vedkommende bliver glad af. Og for at få vendt modgang til vækst. Der er ingen, der har krav på et liv uden udfordringer – lige meget hvor synd det er, eller hvor perfekte de er.
 
At du har begrænsninger
Du kan ikke skylde nogen at kunne mere, end du kan. Der er ingen, der kan kræve, at du skal kunne elske alle omkring dig betingelsesløst eller eksempelvis give dine børn alt det, du ikke selv har fået.  
 
DET KAN DU SKYLDE

Du kan skylde at gøre dit bedste og at søge hjælp, når du kommer til kort, og dine problemer går ud over andre.    

Uddrag fra min bog ”Venlige øjne på dig selv - slip dårlig samvittighed”.  
 
 
Kendis anbefaler min bog i Japan, så min dalende japanske salgskurve igen skyder i vejret
Min bog "Elsk dig selv" udkom på japansk i 2016 og har solgt over 74.000 eksemplarer.
Min hovedindtægt kommer fra royalty fra Asien, og derfor har jeg set med en vis bekymring på, at salget har været dalende de sidste par år. Så glæden var stor, da jeg fik en besked med link til en Instagram profil tilhørende en af Japans mest kendte kvindelige skuespillere, Yuriko Ishida. Hun har anbefalet min bog til sine 3 millioner følgere. Og mit japanske forlag skriver, at salget har været stigende siden.
Et godt eksempel på, at bedst som man tror, det går ned ad bakke, kan udviklingen tage en overraskende drejning. Jeg føler mig enormt heldig og taknemmelig.
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive eller introverte via min hjemmeside.

Hvis du gik glip af sidste nyhedsbrev med temaet: "Den gode regression. Mit forfatterliv" kan du læse det her
 
Ilse Sands bøger
Nedenfor kan du se titlerne på dansk.
Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.

1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle,
2. Find nye veje i følelsernes labyrint,
3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse,
4. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening,
5. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip,
6. Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed.
7. Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert.
8. Hjælp dine nærmeste. Sådan støtter du med samtaler, der virker.
Alle bøger kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: William Dam
Læs mere om mine bøger her
Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her

Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet



Venlig hilsen
Ilse Sand - ilsesand.dk