|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
Her kan du læse om vigtigheden af at blive set, og lidt om mit arbejde med foreningen VI ELSKER STILHED, som jeg stiftede i 2011.
Da jeg lagde et lille stykke om at blive set ud på Facebook, opdagede jeg, at der var stor interesse for det, så nu får I det også lige her. Det er et uddrag fra min bog "Sig hej til din skam".
AT FØLE SIG SET Øjenkontakt kan være behagelig og beroligende på et dybt plan. Nogle øjne er åbne, rolige og rare at møde og spejle sig i. At føle sig set er en stærkt livsbekræftende oplevelse. Den opstår, når den anden møder dig åbent og uforbeholdent og på en måde lader dig træde ind i sit sind, hvor du bliver rummet et øjeblik, mens den anden giver dig et svar. Du mærker, at du bliver mødt på nøjagtig samme bølgelængde, som du selv sender på, og du genkender dig selv i den andens blik, tonefald, ordvalg og kropssprog. Det kan nogle gange opleves helt fysisk, som om du bliver berørt af den andens øjne. Måske får du følelsen af at blive holdt eller båret som et barn på en kærlig arm. Oplevelsen vækker ofte en rørthed hos begge. Det kan opleves, som om den del af dig, du viser frem, først bliver født, netop i det øjeblik hvor den bliver set og genkendt. Både det, du sender ud, og det, du får tilbage, kan være udelukkende nonverbalt. En harmonisk mor eller far med overskud vil kunne tilbyde sit barn livsbekræftende møder, hvor forældrene afstemmer sig helt naturligt efter barnets mimik, stemmeføring, kropsholdning og vejrtrækning. Forældrene og barnet kommer hurtigt på samme bølgelængde. I morens eller farens svar vil barnet kunne genkende sig selv. Her finder det nøglen til at kunne mærke og vide, hvem det selv er, og barnet udvikler en stabil selvfølelse og et godt selvværd.
ET FORVRÆNGET SPEJL Nogle forældre formår ikke at rumme og spejle deres barn. Måske har de ubearbejdede traumer i bagagen og er følelsesmæssigt stressede, eller måske har de bare selv manglet god spejling og må nu bruge al deres følelsesmæssige energi på at holde sammen på sig selv og på selv at søge heling. Formår forældrene ikke at tilbyde et kærligt nærvær, når barnet leder med øjnene efter at få et møde og komme til klarhed over sig selv, bliver barnet i stedet forvirret og foruroliget af det fremmede, det ser i sine forælders blik. I værste fald kan rollerne mellem omsorgsgiver og barn blive byttet om, så det bliver barnet, der forsøger at tune ind på sin forælders bølgelængde og spejle sin forælder positivt tilbage, så den voksne kan finde ro.” Det er præcis, hvad sensitive børn gør – og de betaler med en manglende selvfølelse. Teksten er fra min bog ”Sig hej til din skam”, som handler om, hvad der sker, hvis man ikke virkelig bliver set, og hvordan man kurerer en manglende selvfølelse.
"VI ELSKER STILHED" UDDELER STILHEDSPRIS TIL REMA 1000Butikskæden blev nomineret, fordi den ikke har musik i sine butikker. Tak til alle jer, der har nomineret og stemt.
Selv om Rema fik 50% af stemmerne, blev vi alligevel i tvivl undervejs, fordi flere medlemmer skrev, at nogle Rema butikker har musik fra baglokalet.
Men vi valgte at lade Rema beholde sin nominering, fordi vi gerne vil ære dem for, at de har en holdning, og har taget en beslutning. At der så er nogle få butikker, der ikke overholder den, valgte vi i bestyrelsen at se gennem fingre med.
Nedenfor kan du læse min tale til Rema ved overrækkelsen den 18. maj:
"Kære Rema 1000 På vegne af bestyrelsen og alle vores over 2000 medlemmer vil jeg gerne sige tak, fordi I har valgt ikke at have musik i jeres butikker.
Det er en stor lettelse for de af vores medlemmer, der er lydfølsomme. Og for dem, der bare gerne selv vil vælge, hvilken musik, de vil lytte til.
Mennesker opfatter lyd meget forskelligt. Den lyd, der kan gøre den ene lykkelig kan samtidig bevirke at en anden får det fysisk dårligt. Derfor synes vi i foreningen Vi Elsker Stilhed, at det er enormt vigtigt, at mennesker selv kan vælge og ikke bliver tvangsindlagt til at høre på lyde, de ikke bryder sig om.
Derfor vil vi gerne give prisen til jer, fordi I har en holdning og har taget en beslutning om ikke at have musik i jeres butikker. Tak skal I have"
På billedet overrækker jeg en buket til Jonas Schrøder fra Remas hovedkontor. Du kan læse en artikel om stilhedsprisen i Politiken her (Det er gratis, hvis du opretter en profil): https://politiken.dk/forbrugogliv/art8742912/St%C3%B8j-h%C3%B8je-beep-og-ulidelig-musik-g%C3%B8r-det-til-et-helvede-for-Margit-Marie-Karen-og-mange-andre-at-k%C3%B8be-ind?shareToken=6bC2pmAAs24w <
|
|
|
|
 |
|
 |
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive eller introverte via min hjemmeside.
Hvis du gik glip af sidste nyhedsbrev med temaet: "Tab og muligheder, artikler" kan du læse det her
Ilse Sands bøger
Jeg har skrevet otte bøger, som er udkommet på mange sprog. Nedenfor kan du se titlerne på dansk. Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.
1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle, 2. Find nye veje i følelsernes labyrint, 3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse, 4. Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat, 5. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening, 6. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip,
7. Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed. 8. Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert.
|
|
|
|
 |
|
 |
Alle 8 bøger kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: William Dam
Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her
Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte.
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|