|
Gevinsten ved at tale om sin død
Menneskets sande jeg fødes først ansigt til ansigt med døden
Augustin
Vi ved alle godt, at vi en dag skal dø. Måske taler vi også ind imellem om døden i generelle vendinger. Men det er sjældent, vi deler vores forhold til vores egen personlige fremtid som døende eller død.
Heldigvis har vi mange psykiske forsvar, der sørger for at vi lever forholdsvist sorgløst, uden at lade vores dagligdag være særlig påvirket af det faktum, at døden venter forude. Måske har vi i al hemmelighed en tro på, at når det kommer til stykket, er det med døden kun noget, der rammer de andre.
At standse op og forholde sig til sin død, kan udløse et væld af følelser og beslutninger. I det øjeblik bliver der valg, der bliver indlysende rigtige at træffe.
Det oplevede jeg selv, da jeg var først i fyrrerne og havde fået konstateret celleforandringer på min livmoderhals. Jeg skulle opereres, og det var jeg skræmt over.
Da stormen havde lagt sig, og alt var gået godt, begyndte jeg at tænke nye tanker. Jeg var dengang sognepræst og boede i en stor præstegård med en skøn parklignende have og udsigt til en god tjenestemandspension. Men der var noget andet, jeg hellere ville. Og efter min ”samtale” med døden, kunne det ikke udsættes længere.
Da jeg opsagde min præstestilling og flyttede ind i en lillebitte lejlighed i Randers, regnede jeg med, at prisen for at ville leve af sin hobby ville være en meget beskeden økonomi resten af livet.
Men det kunne ikke længere afholde mig fra at kaste mig ud i det, som føltes rigtigt dybt inde i mig selv.
Betragt døden, hvis du vil lære at leve
Stoikerne
At se sin personlige død i øjnene og mærke gyset, kan have mange positive effekter. Målet er ikke, at vi skal tænke på vores død hele tiden, men at vi skal finde den rette balance mellem på den ene side at finde fred i illusionen om, at det nok skal gå alt sammen og på den anden side ikke helt at glemme, at livet ikke er uendeligt, og at der er opgaver, vi ikke skal udsætte.
Mange af de bekymringer, der har det med at vokse sig store i vores bevidsthed, er i virkeligheden kamufleret dødsangst. Når vi tør konfrontere os med vores egen døds uundgåelighed, kan der være mange andre bekymringer, der skrumper ind til et mere realistisk niveau.
Kun dén kan nyde den fulde smag af livet, som er villig og parat til at forlade det
Seneca
Døden minder os om, hvad der er væsentligt og hvad der ikke er. Da min mor var ung, var det vigtigt for hende, at der ikke var noget i hendes hus, som nogen kunne sætte en finger på. Hun gjorde rent fra morgen til aften. Da hun blev gammel fortrød hun, at hun ikke havde brugt mere tid med os børn.
Hvis du gerne vil øge din bevidsthed om din egen død, så du kan træffe de rigtige valg i tide, kan du fx forestille dig din egen begravelse eller skrive din egen nekrolog, tilmelde dig en eksistensgruppe eller læse Eksistentiel psykoterapi af Yalom.
Eksistensgrupper
Her vil vi først og fremmest tale om det liv, vi lever – især det, der foregår lige her nu. Fra tid til anden vil vi også tale om vores personlige død, blandt andet fordi det giver intensitet ind i det nu, vi deler.
Tak til alle jer, der allerede har vist interesse for grupperne. I august sender jeg spørgeskemaer ud. Jeg forventer, at den første gruppe kan begynde sidst i september, og at jeg herefter opretter grupper løbende, efterhånden som der bliver et gruppe match.
Du kan læse mere om grupperne her.
Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte.
|
