|
|
|
|
|
|
 |
Nedenfor kan du finde en podkast om skam, som jeg medvirker i og læse om, hvordan gråd kan være forløsende. Du kan også finde mit borgerforslag ”Begræns lydstyrken på kirkeklokker og bønnekald” samt andre nyheder.
Podcast om skam Jeg har medvirket i et radioprogram, som mest er for unge mænd. Du kan finde podcasten her (man kan også finde den, hvis man søger på mit navn i Spotify).
Min nyeste bog: Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert. har fået mange fine anmeldelser og ligget på bestsellerlisten i 4 uger. Fx blev den anmeldt i Sygepljersken som skrev: "...Først troede jeg, at bogen var til børn pga. den kække titel og det sorte spøgelse på forsiden, men vildfarelsen fortog sig, da jeg læste den rolige og lindrende tekst.” I kan læse hele anmeldelsen og flere anmeldelser her
|
|
|
|
 |
|
 |
Tårens magi At kunne græde kan være meget forløsende, som det så smukt beskrives i denne gamle jødiske historie:
”Da Adam og Eva var blevet forvist fra Edens Have og så Gud, at de angrede deres brøde. Han fik medlidenhed med dem og sagde blidt: ”Stakkels børn! Jeg har straffet jer for jeres forseelse og drevet jer ud af Edens Have, hvor I levede sorgløst og fri for bekymringer. Nu træder I ind i en verden fuld af sorg og ulykke, der trodser enhver beskrivelse. Dog skal I vide, at jeg er gavmild, og at min kærlighed til jer varer evigt. Jeg ved, I vil møde megen modgang, og det vil forbitre jeres liv. Derfor forærer jeg jer min dyrebareste skat, den kostelige perle – tåren. Når i bliver overvældet af sorg og jeres hjerter er ved at briste, og stor smerte griber jeres sjæl, da vil denne tåre falde fra jeres øjne, og byrden vil straks blive lettere at bære.”
Det er dog ikke altid, vi formår at overgive os til gråden, selv om vi gerne vil. I min bog: ”Find nye veje” skelner jeg mellem kaldegråd og slippe-gråd. Den sidste kan være meget forløsende, hvorimod kaldegråden er en smertefuld og nogle gange vedvarende gråd, der nærmere giver hovedpine end forløsning.
Det er vigtigt at kunne skelne, så vi ikke dyrker kaldegråden, men i stedet hengiver os til slippe-grådens bølgende, forløsende, rytme. Hvordan du kan skubbe til slippe-grådens bølge, beskriver jeg også i ”Find nye veje”. Du kan læse mere om bogen her Eller låne den på e-reolen her
|
|
|
|
 |
|
 |
Skal vi begrænse lydstyrken på kirkeklokker og bønnekald? Jeg er godt klar over, at jeg træder ind på et følsomt område, når jeg foreslår, at der skal skrues ned for kirkeklokker og bønnekald. Til jer, der er uenige, vil jeg gerne sige, at jeg håber, vi fortsat kan være venner. Det er ikke min mening, at jeg vil træde på nogens værdier. Jeg har bare som formand for ”Vi Elsker Stilhed” hørt på mange klager fra mennesker, der bliver stressede af, at klokkerne ringer så højt. I undrer jer måske over, at jeg som tidligere sognepræst, vil indskrænke kirkens ret til at ringe med klokkerne. Men for mig er det altafgørende i kristendommen det, Jesus sagde, især at vi skal lade kærligheden være den største autoritet i vores liv. Hvad der siden er kommet til af institutionaliseret religion, ritualer og dogmatik er i mine øjne kun menneskers forsøg på at få magt over noget, der som vinden blæser, hvorhen det vil. Kirkens ritualer er meningsfulde og smukke. De har bare ikke for mig nogen autoritet i sig selv.
Du støtter ved at underskrive med dit NemID. Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om støttere i tilknytning til forslaget, hverken mens støtteindsamlingen er i gang eller senere.
|
|
|
|
 |
|
 |
Skaf et foredrag i nærheden af dig
Det er netop nu mange arrangører er ved at planlægge efterårets program. De er som regel lydhøre overfor ønsker. Så hvis du har lyst til et af mine foredrag i dit nærområde, er det en god idé at sende en mail eller ringe til dit lokale bibliotek, kirke, aftenskole, fagforening eller lignende. Jeg kommer gerne over hele landet – og med flere forskellige foredrag. Du kan se en liste over de foredrag, jeg tilbyder her: https://ilsesand.dk/foredrag-om-psykologiske-emner/
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive eller introverte via min hjemmeside.
Hvis du gik glip af sidste nyhedsbrev med temaet: "Live på tv - artikel om skam" kan du læse det her
|
|
|
|
 |
Ilse Sands bøger
Jeg har skrevet otte bøger, som er udkommet på mange sprog. Nedenfor kan du se titlerne på dansk. Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.
1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle, 2. Find nye veje i følelsernes labyrint, 3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse, 4. Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat, 5. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening, 6. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip,
7. Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed. 8. Sig hej til din skam. En bog om at slippe frygten for at være forkert.
|
|
|
|
 |
|
 |
Alle 8 bøger kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: William Dam
Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her
Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte.
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|