Nedenfor kan du læse om, hvordan dårlig samvittighed kan påvirke os på forskellig vis. Du kan også læse lidt om min nye bog om skam som udkommer i januar.
Jeg holdt foredrag på Randers Bibliotek den 22 oktober for 107 personer. Lige nu har jeg ingen offentlige foredrag i kalenderen, men håber, der kommer nogle til foråret.
Dårlig samvittighed kan både lede og vildlede Nogle gange kan den vise vej til at gøre noget godt igen. Andre gange presser den dig måske til at yde mere, end du har overskud til, eller til at give køb på dig selv og dine værdier. Styrken af din skyldfølelse siger mere om dig som person, end den siger om din skyld. Man kan godt være skyldig uden at have skyldfølelse. Og man kan føle sig skyldig uden at være det.
Nogle gange fortæller din dårlige samvittighed mere om den person, du føler den i forhold til eller om jeres relation, end den siger om dig. Hvis du tager testen bagerst i bogen, vil du opdage, at du kan tænke på to forskellige personer og ikke få samme resultat. Du har sikkert allerede oplevet, hvordan du i forhold til én person kan få dårlig samvittighed over den mindste forseelse, fx at du kommer fem minutter for sent, mens du i forhold til en anden tager det helt afslappet.
Der kan også være forskel på styrken af din dårlige samvittighed i forhold til dig selv sammenlignet med styrken i forhold til andre. Her kommer et eksempel:
Selv om jeg har aftalt med mig selv, at jeg fx skal have en hel lørdag i fred og ro helt uden aftaler, kan det hænde, jeg alligevel ikke får sagt nej til en ven, som ønsker at være sammen med mig. Hvis jeg havde sagt nej til vennen, ville han jo blive ked af det, og så ville jeg føle mig skyldig. Karina, 28 år
Karina vælger det, der giver hende mindst dårlig samvittighed, nemlig at imødekomme vennens invitation. En anden havde måske uden besvær sagt nej til vennen, fordi vedkommende tager aftalerne med sig selv meget alvorligt og ville få større skyldfølelse af at bryde en aftale med sig selv. Uddrag fra bogen: Venlige Øjne.
Artikler om skyld og dårlig samvittighed Kristeligt dagblad har skrevet to artikler på baggrund af min bog "Venlige Øjne" samt interview med mig. Artiklerne har ligget bag en betalingsmur, men nu kan man læse begge artikler i deres fulde længde.
Skyld med skyld på kan du læse her Under rubrikken "Bag om bogen" finder du interviewet: Du skal finde ro i, at tingene er, som de er, kan læses her
”Venlige Øjne” har netop fået endnu en fin anmeldelse:
”Dårlig samvittighed behøver
ikke at være noget, vi har til evig
tid, men er noget, vi kan arbejde med.
Ilse Sand formår at beskrive processerne
omkring samvittighedsfølelse
netop på en venlig måde. Bogen er
sympatisk og lettilgængelig, og den
sender læseren netop – venlige øjne.”
Tidsskrift for Psykoterapi, oktober 2020
|