Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet

Kære læser

Her får du et forslag til, hvordan du kan give omsorg til dig selv, hvis du blev forskrækket over Coronakrisen eller over andre ting.
Du kan også læse, at min nye bog "Venlige Øjne" nu også er udkommet som e - og lydbog, hvilke medier, jeg er blevet omtalt i siden sidst, en anmeldelse fra præst og psykoterapeut Bent Falk og lidt om, hvordan bogudgivelsen er gået her midt i Coronakrisen.
Og nederst en henvisning til en samtale om at være socialt understimuleret i Coronakrisen.
 
Venlige Øjne har indtil nu kun fået én anmeldelse
 
Krystalklart sprog,
krystalklare og nyttige distinktioner,
personlig uden at blive privat.
Vil være en stor hjælp for mange.
Præst og psykoterapeut Bent Falk
 
Det er ikke sikkert, bogen får flere anmeldelser. Det har været næsten umuligt at komme igennem til pressen, som mest har været optaget af Corona.
Jeg har virkelig glædet mig til at udkomme på et forlag og få min bog ud at stå i boghandelen. Og den står der faktisk, selv om der ikke er så mange i butikken.
Nedenstående billede er fra Bog og Idé på Søndergade i Aarhus.

Medieomtale
Der har været lidt omtale og interviews - også om andre emner.
Den 4/4 var der et lille interview med mig om søndagens tekst i Kristeligt Dagblad. I samme avis den 20/4 et lille interview om min bog. Avisen kører lige nu tilbud om et gratis internetabonnement i en måned, hvis nogen af jer har lyst til at læse.
Der kommer også et lille interview om min bog i Børsen på fredag. Og der er et større interview på vej i Magasinet Psykologi og Ugebladet Søndag.
Bogen er også udkommet som både e - og lydbog
og kan købes f.eks.hos William Dam

Blev du forskrækket? – om at forløse chok 
 
Hvis du har mange bekymringstanker, der stresser rundt, selv om du ikke umiddelbart har noget at være bange for lige nu, henter de måske næring fra et chok, du ikke har fået forløst.
  Når vi bliver forskrækkede, stivner vi i øjeblikket. En aften fornylig, hvor jeg tilfældigt kiggede ud af mit køkkenvindue, så jeg et stort, vildt bål i min baghave. Jeg vidste med det samme, at det måtte være opstået af den aske, jeg for kort tid siden havde tømt ud.
  Bålet var for stort til, at jeg kunne slukke det, så jeg stod ved siden af med bankende hjerte og var parat til at ringe efter brandvæsenet, hvis det skulle udvikle sig farligt.
  Da faren var drevet over, blev jeg ved med at være bange, min krop var i højeste beredskab og frygtede en ny forskrækkelse hvert øjeblik. Det fortsatte indtil jeg fik fortalt og grædt over forskrækkelsen, så det, der var stivnet inde i mig, kunne komme i bevægelse igen.
 Da Danmark lukkede ned midt i marts, blev jeg også forskrækket. Hele min verden havde på et øjeblik forandret sig på en måde, jeg slet ikke var forberedt på, kunne ske. Nu hvor det hele går den rigtige vej, og vi er på vej mod det normale igen, kan der godt sidde et chok tilbage i kroppen. En stivnen vi skal have forløst.
  Måske fik du også et chok, eller måske har du andre små forskrækkelser siddende som en stivnen i dit system. Nedenfor følger en metode til, hvordan du kan forløse dig selv.  Den virker bedst, når faren nogenlunde er gået over. Og den skal selvfølgelig ikke gå i stedet for behandling, hvis du har brug for det.

Forløs et lille chok
  Find et stort gammelt træ, som du har mulighed for at være alene med. Læn dig op ad træet, om mærk, at det kan bære dig. Det har oplevet mange storme og hårdt vejr og er alligevel blevet stående.
 Tag nogle dybe indåndinger og give slip på luften med et suk. Forestil dig, at træet på samme måde som en kærlig forældre spørger dig, hvordan du har det. Fortæl træet, hvor forskrækket du blev og hvor bange, du har været. Læn dig op af det og lad det bære din vægt. Giv dig hen til dine følelser og græd, hvis det føles naturligt.
 Når der ikke er flere følelser, der vil udtrykkes, er det godt at slutte øvelsen med at sige tak for, at det, du blev forskrækket over, ikke gik værre end det gjorde.
  Ikke alle kan bruge metoden, men hvis den lykkes, vil du opleve, at et opspændt sted inde i dig begynder af slappe af, og at du bliver træt. Og at dine bekymringstanker tager af.
  Et menneske eller et kæledyr er i mange tilfælde endnu bedre at være i kontakt med end et træ. Men ikke alle har den mulighed.
  Under alle omstændigheder er selvomsorg vigtigt efter en krise, så du kan blive helt dig selv igen.         

Er du socialt understimuleret?
Enhver har sit optimale niveau for stimulering. Nå man rammer den rette balance, hvor man hverken bliver stimuleret for meget eller for lidt, trives man bedst. Men hvordan går det i denne Corona-tid? Deltag i en samtale om det på Facebook her


Foredrag i Randers er flyttet
Foredraget "Venlige øjne på dig selv", som skulle have været holdt på Randers Bibliotek den 16. april, er flyttet til den 22. oktober samme tid og sted.
Særligt sensitiv eller introvert – find hinanden
Jeg vil gerne gøre opmærksom på muligheden for, at særligt sensitive eller introverte kan få kontakt med andre sensitive eller introverte via min hjemmeside.

Hvis du gik glipdste nyhed af sisbrev med temaet: "Inspiration til personlig fordybelse" kan du læse det her
Ilse Sands bøger
Jeg har skrevet syv bøger, som er udkommet på mange sprog. Nedenfor kan du se titlerne på dansk.
Hvis du vil se de udenlandske titler, kan du besøge min internationale hjemmeside her.

1. Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle,
2. Find nye veje i følelsernes labyrint,
3. Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse,
4. Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat,
5. Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening,
6. Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip,
7. Venlige øjne på dig selv – slip overdreven dårlig samvittighed.
Alle 7 bøger kan bestilles hos din lokale boghandler eller via en netboghandler som f.eks.: William Dam

Ilse Sand i de sociale medier
På facebook findes jeg her
Jeg har også en YouTube kanal her

Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til venner og bekendte.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet



Venlig hilsen
Ilse Sand - www.ilsesand.dk