|
Grib mulighederne i tiden
Mange mennesker har lige nu fået ekstra tid og mulighed for at være meget hjemme. Det er en chance for fordybelse. En chance for at tænke over sit liv og mærke indad. Lever jeg mit liv så meningsfyldt som muligt? Er der noget, jeg kan gøre for at fordybe mig mere, blive mere krativ eller på anden måde bidrage mere positivt i andres eller mit eget liv?
Enhver krise er altid samtidig en mulighed for personlig vækst
Hvis du vil udnytte den mulighed, skal du holde dig tilstrækkeligt offline. Tjekker du hele tiden nyheder, vil de fylde dit sind, så du taber koncentrationen om den personlige fordybelse, der er en forudsætning for personlig vækst.
Hvis du er nervøs for at gå glip af vigtige nyheder, kan du bede en anden orientere dig, hvis der skulle opstå en situation, som det er vigtigt for dig at at få kendskab til hurtigt. Prøv så om du kan være offline gerne i mindst 4 timer ad gangen.
Sørg desuden for at være offline i flere timer inden sengetid, så dine drømme kan beskæftige sig med din egen udviklingsproces og din psyke kan falde til ro.
Her følger et forslag til, hvordan du kan blive inspireret til nye tanker og oplevelsesmåder.
Men først en lille advarsel. Øvelserne nedenfor kan sætte mange følelser i gang. Hvis du er i krise over pandemien, så du hverken sover eller spiser normalt, er det et dårligt tidspunkt at gå i gang med øvelserne. Gem dem i så fald til et senere tidspunkt.
Har du derimod fundet dig til rette i den nye situation og måske ligefrem er begyndt at kede dig, er det et godt tidspunkt til at gå i dybden med sig selv og sit liv.
Dialogmetode til personlig afklaring
Metoden er hentet fra gestaltterapien. Du kan bruge den til at arbejde med relationer og til at afklare dig, når du står i et dilemma og har svært ved at tage en beslutning.
Ofte forspildes muligheder, fordi vi er bange for smerte, og derfor ikke tør gå direkte til sagen. Nogle gange skal vi bare helt ind midt i smerten, før den forandrer sig.
Herunder er en række øvelser og metoder, du kan bruge til at komme tættere på dig selv og på det, der er vigtigt for dig.
Etabler et møde mellem “jeg” og “du”
Fra at fortælle om en person til at tale direkte til personen
At fortælle “om” problemet kan man få lang tid til at gå med. Vi har typisk mange forklaringer på det, der er svært i vores liv, og disse forklaringer serverer vi for dem, der gider lytte. Det kan være mange og lange fortællinger, som bl.a. har til formål at fritage os selv for dele af – eller hele skylden og ansvaret.
Hvis du lytter til en andens forklaringer og mærker, at du keder dig, gør fortælleren sandsynligvis det samme. Han eller hun har sikkert fortalt det samme tidligere til andre – måske endda flere gange.
At fortælle “om” er mere distancerende end at tale som et “jeg” til et “du”. Hvis du udtrykker din smerte direkte til den involverede part, vil du mærke dine følelser og den andens betydning mere intenst, og det kan have en afklarende virkning. Du kan etablere et møde mellem “jeg” og “du” på flere måder. En af dem involverer brugen af en tom stol. Stolen stiller du foran dig, og forestiller dig, at den person, du gerne vil arbejde med din relation til, sidder på stolen.
Et eksempel: Helle havde i lang tid talt i meget negative vendinger om sin far. Jeg beder hende forestille sig faren på stolen overfor. Jeg kunne også have bedt hende skrive et brev til ham. Hovedsagen er, at hun nu ikke længere siger “han” om faren, men “du”. Altså ikke: “ ... og så husker han heller aldrig min fødselsdag, det er, som om jeg slet ikke er vigtig for ham længere,” men i stedet: “Far, du har igen glemt min fødselsdag, og jeg bliver bange for, at jeg ikke længere er vigtig for dig.” Nedenfor kan du se endnu et eksempel:
Bente forklarer, hvor utilfredsstillende hendes ægteskab er og har mange historier om, hvad hendes mand gør og ikke gør. Hun taler hektisk, som om hun skal have sagt så meget som muligt, inden jeg bliver træt af at lytte.
Jeg stiller en stol foran hende og beder hende forestille sig sin mand siddende på stolen. Så beder jeg hende sige noget af det, hun har fortalt mig, direkte til sin mand. Hun bliver berørt og begynder at famle efter ordene. I samme øjeblik holder jeg op med at kede mig. Hendes famlen betyder, at hun forsøger at formulere noget, hun ikke har sagt før, og jeg fornemmer, at det arbejde, hun nu gør, er frugtbart.
Stole-metoden er også velegnet til selvudvikling. Jeg inddrager selv ind imellem stole, når jeg har brug for at finde mig selv i en vanskelig relation. Man kan godt bruge metoden, uden at der nødvendigvis behøver at være en hjælper til stede.
At sætte “den anden” på en tom stol
Nedenfor vil jeg give en mere detaljeret og konkret instruktion i, hvordan du kan bruge en tom stol til at få taget en vigtig dialog. Det vil jeg gøre ud fra følgende eksempel:
Anne har haft en traumatisk oplevelse med sin onkel Henrik. I dag ønsker hun ikke at have kontakt med ham, men kan ikke undgå at møde ham til familiesammenkomster, og det er hver gang et problem for hende.
Jeg sætter en tom stol foran hende og beder hende mærke efter, hvor kort eller lang afstanden skal være mellem hendes egen stol og den, Henrik skal sidde på.
Når stolen står, hvor den skal, beder jeg Anne om at tage et par dybe indåndinger og mærke, at stolen bærer hende. Så beder jeg hende kigge over på den anden stol og forestille sig, at hendes onkel sidder på den. Jeg beder hende forestille sig ham så tydeligt som muligt. Hvad har han på? Hvordan er hans kropsholdning, hans ansigtsudtryk? Herefter beder jeg hende mærke efter, hvad det gør ved hende at sidde overfor ham.
Hvis hun bliver bange, foreslår jeg hende, at vi rykker hans stol længere væk, eller at hun forsøger at forestille sig ham i halv størrelse eller endnu mindre. Nu er hendes opgave at formulere det, hun mærker, direkte til ham. Fx: “Når jeg sidder her overfor dig og husker, hvordan du engang kildede mig, så jeg ikke kunne få vejret, mærker jeg vrede. Det var ikke i orden. Jeg var ikke et stykke legetøj. Jeg blev bange for dig.”
Øvelsen kan slutte med, at Anne får sagt alt det til ham, hun føler trang til at sige. Hun kan også gå videre og sætte sig over på sin onkels stol. Her skal hun forestille sig, at hun er ham. Jeg beder hende sige højt: “Jeg er onkel Henrik, jeg er 67 og sidder her i min slidte skjorte og ser på min niece Anne.”
Hun skal forsøge at mærke, hvordan det er at være onkel Henrik. Jeg taler til hende, som om hun er Henrik og spørger: “Hvordan er det, Henrik, at lytte til din niece? Hvordan får du det imens? Er der noget, du har lyst til at sige til hende?”. Så siger han måske: “Jeg opdagede først, at jeg var gået over stregen, da du hiksende løb din vej og efterfølgende ikke længere ville lege med mig. Jeg er ked af, at jeg ikke var mere opmærksom på dig.” Det kan også være, at han siger: “Det kan jeg ikke huske.”
Når onklen er færdig, kan Anne sætte sig tilbage på sin egen stol. Her skal hun begynde med at sige højt: “Nu er jeg Anne, jeg er 37 og sidder her og ser på min onkel.” Hun skal mærke efter, hvad Henriks udtryk gør ved hende, og om der er mere, hun har brug for at sige. Dialogen kan fortsætte og skifte fra den ene stol til den anden, så længe det giver mening. Det er vigtigt, at den sidste replik lyder fra Annes egen stol.
Jeg kunne også have bedt Anne om blot at se sin onkel for sit indre blik, eller jeg kunne have bedt hende skrive et brev til ham og tage det med og læse det højt for mig næste gang, vi skulle ses.
Et brev, stilet direkte til den involverede part, har samme virkning som stole-metoden: Det forvandler en tale “om” personen til en direkte henvendelse fra et “jeg” til et “du”.
Et forslag om brevskrivning kan gives i mange sammenhænge – også udenfor et behandlingsrum. Jeg foreslår det nogle gange til venner og bekendte og bruger det desuden i høj grad selv, når der er noget, jeg skal have klarhed over.
At udtrykke det, der går én på, har i sig selv gavnlig effekt på immunforsvaret ...
Foredrag i Randers er flyttet
Foredraget "Venlige øjne på dig selv", som skulle have været holdt på Randers Bibliotek den 16. april, er flyttet til den 22. oktober samme tid og sted.
|
